Rideklubben Møllen

Om klubben

Rideklubben Møllen blev dannet i 1990.

Rideklubben Møllen (tidligere Christiansfeld Rideklub) har lejet sig ind på Ridecentret Møllen, der ligger i de smukke omgivelser mellem Christiansfeld og Haderslev i Sønderjylland og går til dagligt under betegnelsen “Møllen”. Ridecentret ejes af Lotte og Jørgen Christensen, der også står for den daglige ledelse. Rideklubben har ca. 200 medlemmer.

På Møllen har vi ryttere lige fra begynderniveau op til Grand Prix og der er plads til alle, både motionsrytteren og den ambitiøse konkurrencerytter. Al undervisning foregår under betryggende forhold og varetages af vores examinerede beridere og beriderelever.

Foruden rideundervisningen afholder vi også løbende en række foredrag og kurser f.eks. strigle-/opsadlingskursus for børn og deres forældre og dressurkursus med eksterne instruktører for de mere øvede ryttere.